Målet med Tyrkiet hvorfra, hvorhen? er at sætte disse forhold i perspektiv og skabe kontekst. Hvordan skal vi forstå Erdoğans politik i forhold til Tyrkiets statstradition og politiske kultur? Er Tyrkiet på vej mod et islamistisk enmandsvælde – eller er der tale om den samme form for polarisering og dominans, som gav Atatürk diktatoriske magtbeføjelser, og som fik den sekulariserede middelklasse til at juble, når militæret tog magten fra de folkevalgte? I hvilket omfang er landets politisk over for Syrien og spændingerne mellem Tyrkiet og dets vestlige allierede udtryk for brud eller kontinuitet med de lange linjer i Tyrkiets udvikling – for har landet ikke tidligere udfordret status quo i det østlige Middelhav og været genstand for amerikanske sanktioner?Måden til at besvare disse spørgsmål er at bruge Tyrkiets historie siden

Republikkens grundlæggelse og Det osmanniske Riges opløsning som ramme. Ved at inddrage den fulde periode fra Atatürk til Erdoğan giver vi læseren en mulighed for at forstå, hvorfra Tyrkiet kommer og for at vurdere, hvorhen det bevæger sig – en mulighed der ikke findes i andre danske værker.