historien, som går forud for det, der skete, og som psykologer kalder ”den perfekte storm” af privilegier og nedarvede traumer. Og så får vi for første gang ofrenes historie. De har af frygt for omverdenens reaktioner først nu valgt at stå frem og sætte ord på deres oplevelser, som har haft vidtrækkende konsekvenser. Hvem skal man føle empati for i denne sag? For det er ikke blot en fortælling om et enkelt menneske, eller en specifik forældrerelation, det er en afdækning af, hvordan vold, privilegier og systemisk beskyttelse går hånd i hånd i det norske monarki, og hvordan denne sag tvinger os alle til at tage stilling til, hvor retfærdighedens grænse begynder, og monarkiets ender?