Rygtet naaede mig oppe paa Loftet, hvor jeg sad og tvandt Strikker til min nye Drage, Rygtet om at to „Fine“ havde været oppe og gjort noget ved Kirken.”

Johannes V. Jensen skildrer i en række essays, der her er samlet for første gang, sin barndom, ungdom, store forfattere, filmmediet og Bertel Thorvaldsen. Teksterne tegner et smukt billede af digterens eget liv, men beskriver samtidig en svunden tid og et Danmark, der har forandret sig mere og mere, men som dog stadig kan genkendes i Nobelprisvinderens skildringer.

Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.

Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.