Kært barn har mange navne – det gælder ikke mindst et af den kinesiske litteratur og verdenslitteraturens vigtigste religiøse værker, nemlig Dao de jing af Lao Zi, også kendt som Tao-te-King af Lao Tse.   

Bogen er – sammen med den berømte spådomsbog I Ching – den taoistiske folkereligions hovedværk, og den havde en stor indflydelse på europæisk litteratur i 1960’erne og 1970’erne. Den anses for at være en af de mest oversatte bøger, nærmest i klasse med Bibelen, og med god grund, for ikke alene er det svært at gengive kinesisk poetisk sprog på et europæisk sprog, fordi der ligger så mange parallelle hentydninger i den kinesiske poesi. Men særligt taoismen og ganske særligt Dao de jing er bevidst dunkel og spirituelt meditativ.  

Alligevel kan Lars Rasmussens udgave måske gøre krav på at være standardoversættelse i lang tid fremover, eftersom hvert ord i de 81, ret korte tekster, er kommenteret og udlagt i en bog, der med grundige indledninger er kommet til at fylde over 600 sider. Læseren har derfor mere end nogensinde forudsætninger for at lade sig berige af teksten.

Man kan sige, at dens aktualitet er større end nogensinde, idet det centrale budskab kan sammenfattes som “Go with the flow”. Derfor er titlen til den danske udgave da også blevet Vejen og kraften. Eller som der står et sted: “Vejen er som en plaskende kilde. Drik af den, og du behøver aldrig fylde den op.”

Bogen indeholder som bonus et appendiks med uddrag og kommentarer til de ti tidligere danske udgaver af Dao de jing – og det er langt fra alle der finder nåde for Lars Rasmussens skarpe øje.