Sorte, frikulørte, frifarvede, hvide, mulatter og andre mennesker i Dansk Vestindien
Sort hud var ifølge den danske guvernør Reimert Haagensen på De Vestindiske Øer et tegn på ondskab, så der var ingen moralske problemer med at holde slaver. I 1760 føjede Københavns biskop, Erik Pontoppidan, et teologisk argument til debatten ved at proklamere ’at sorte kristne kunne være slaver uden at Gud tog anstød af det.’ Den slags frygtelig brutalitet lyder ud af siderne i denne fremragende antologi om dansk kolonihistorie på St. Croix, St. Thomas og St. Jan. Udover slavehandlen dækker bogen mange andre ’aspekter af livet på øerne. Vi får nøje besked om økonomi, religion, kultur,’ billedmaterialet er fremragende og bogen er i det hele taget ’spækket med utrolige og menneskeligt rørende historier.’ [Kort referat]
