Om tidsrejser og rettidig omhu
Det er ’en sær fornøjelse at læse’ Carl-Henning Wijkmarks suggestive tidsrejse-roman om en aldrende professor, der bliver ført halvfems år tilbage i tiden til 1924. Det mystiske ved historien udspringer blandt andet af hovedpersonens meget praktiske tilgang til sin pludselige og ufrivillige tidsrejse. Efterhånden som romanen skrider frem, bliver læseren klogere på hvad der foregår, men bogen er stadig ’en gådefuld lille sag, hvor logikken er den, man kender fra en drøm.’ [Kort referat]