Ordlyden i dette brev gjorde den unge geografistuderende og senere professor Gudmund Hatt (1884-1960) nysgerrig efter at møde den eventyrlystne veninde, som var maleren Emilie Demant (1873-1958). Hermed var frøet lagt til kærligheden mellem to vildfugle, men også til et enestående arbejdsfællesskab, som styrkede dem hver især i deres virke. Bogen beskriver parrets opvækst, samliv og arbejdsfællesskab i en periode, hvor kvindelige malere ikke blev anerkendt, arkæologien gjorde store opdagelser, som stadig er til inspiration, og hvor nazismens udbredelse i 30’erne kom til at kaste en skygge over deres livs efterår.