Hvordan hun følte at have mistet alt og helst bare ville dø, men i stedet sammen med andre idealistiske kvindelige kommunarder og mandlige straffefanger på en mange måneder lang sørejse blev deporteret til Ny Kaledonien – hvor diskrimination, massakrer og grusomheder fortsatte i andre rammer, men hvor hun også genså sin sjæleven, lægen Lukaz Maze. 

Claras eneste tilbageværende familiemedlem er hendes lillebror, Nano, som stak til søs, og som hun ikke har set i mange år. I mødet med Bretagnes forrevne landskaber og Klervis og Lukaz’ bretonske oprindelse samles mange tråde for vindens passagerer og fører os helt frem til 1953.