der lægger krop til hver tids behandling i praksis. På den baggrund plæderer bogen for, at de direkte berørtes perspektiv skal medinddrages, at samfundets måde at tage hånd om mennesker med vanskelige vilkår skal medtænkes, og at ikke alene almen- og specialpædagogisk teori, men også relationelle aspekter skal danne afsæt for didaktisk refleksion. Specialpædagogen står centralt i denne bog - både som almægtig og som afmægtig. Alligevel knyttes håbet til den, der som pædagog tør tage opgaven på sig, se dilemmaerne i øjnene, og som selvstændigt bruger sin (special)pædagogiske viden, erfaring og empati relationelt.