"Jeg blev mere og mere overbevist om, at jeg var nødt til selv at blive oversygeplejerske, hvis jeg kunne. At jeg kan blive den første, der faktisk lykkes med at beslutte det, der skal besluttes, og samtidig sørger for, at der flyder ro og tryghed ud på gangen og ind ad dørene til stuerne. Men også, at det kan være min udvej; hvis jeg skal holde mig til service frem for omsorg, må jeg tvinge mig selv væk, kun være her om dagen, sidde meget på kontoret, bruge mine kræfter på at være de ansattes beskytter. Jeg har altid omfavnet mere, end jeg burde; et forsøg på at sikre en eller anden grad af blødhed. Laura er ikke den første patient, jeg har sovet hos, men hun bliver den sidste."
– Uddrag fra Signe Kierkegaard Cains novelle