for, hvad kærlighed er og kan være.

Centralt står forfatterens kærlighedsforhold til til kunstneren Harry Dodge, som er 'gender-fluid' og i løbet af bogen gennemgår en kønsskifteoperation. Undervejs bliver forfatteren gravid og føder deres fælles barn. Som argonauternes skib, Argo, der i den græske mytologi skiftes ud bid for bid, men alligevel beholder sit navn og sin identitet, ændrer Nelsons personer sig, alt imens det bliver klart, hvordan kærligheden kræver forandring – og hvordan al forandring kræver kærlighed.

Resultatet er en genre-blandende, krompomisløs og dybt personlig erindringsbog, som er blevet sammenlignet med Roland Barthes og Susan Sontags mest banebrydende værker.

Pressen skriver:

››Maggie Nelsons erindringer er på samme tid saftige og luftige, blander akademiske noter og personligt, levet familieliv ubesværet og originalt… Argonauterne er både autofiktion og autoteori, den hyperlærde Nelson bruger sit personlige, akademiske pensum til at fortolke de områder af sin tilværelse, der netop ikke traditionelt har berøring med en universitær, tænksom sfære: sin krop, sit hjemlige liv, sin moderrolle.‹‹ 
— Weekendavisen

››Bogen har gjort mig klogere på moderskab, transkønnethed, kærlighed og kunst - og så bliver jeg fuld af beundring og håb, når jeg læser om familiens ukuelige forsøg på at forstå og samtidig vriste sig fri fra normens snævre rammer. Argonauterne er vigtig, rørende og usædvanligt perspektivrig. Hvor er det vidunderligt, at den nu findes på dansk.‹‹ 
 ?  Information

››Et litterært mixtape, der både udfordrer og bevæger… ’Argonauterne’ opfører sig både som en queerteoretisk ph.d.-afhandling, et essay, en kærlighedshistorie og som Maggie Nelsons memoirer.‹‹ 
*****—Politiken