Så langt tilbage, vi kender den kinesiske litteratur, har der været kvinder, der ville vise, at også kvinder kan skrive digte. Den ældste samling kinesiske digte er Sangenes bog, der samler folkesange fra omkring 1000-600 f.v.t. De er anonyme, og vi ved ikke, om de enkelte digte er skrevet af en mand eller en kvinde, men hvis et digt virker, som om det er skrevet af en kvinde, er der en vis sandsynlighed for, at det er fordi, det faktisk er skrevet af en kvinde. Det er sværere at forestille sig, at det var en mand, der skrev:

Se på rotten, den har skind.
En mand uden takt
En mand uden takt
Hvorfor dør han ikke lige så godt?

I sin antologi, Bambusfløjten, præsenterer vor eminente oversætter og fortolker Arne Herløv Petersen udvalgte digte af intet mindre end 48 kvindelige kinesiske digtere (plus de anonyme digte fra bl.a. Sangenes bog) fra en periode på næsten 3000 år. Der er digte af både kejserinder, premierministre, revolutionære og sågår af Kinas første erklærede lesbiske digter.

Som oversætteren skriver er “historien om Kinas kvindelige digtere gennem 3000 år i høj grad historien om talentfulde, stærke og modige kvinder, der selvbevidst har kæmpet sig frem til deres retmæssige plads i et samfund, der var undertrykkende og patriarkalsk.”