strukturer og begreber både betinger og påvirker hinanden. Han var elev af blandt andre Hans-Georg Gadamer, Martin Heidegger og Carl Schmitt, og med talrige skrifter inden for - og på tværs af - historiefagets forskellige grene formåede han gennem mere end et halvt århundrede kontinuerligt at anlægge originale synsvinkler på modernitetens fremkomst og betingelserne for menneskets historiske bevidsthed. Koselleck argumenterer for, at overgangen til moderne tid i europæisk historie er kendetegnet ved, at folks forventninger til fremtiden bliver løsrevet fra erfaringerne af fortiden. Hvor før-moderne mennesker tænkte, at deres liv i store træk ville forme sig som det forgangne, hersker der hos det moderne menneske en forestilling om, at fremtiden kan skabes. Denne ændring afspejles blandt andet i vores sprog og begreber, eksempelvis i liberalismens eller socialismens forestillinger om en alternativ fremtid. Og da begreberne således griber ind i fremtiden, bliver kampen om at definere fremtiden også en kamp om at definere begreberne. Begreber, tid og erfaring består af udvalgte tekster fra Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Bogen belyser begrebshistoriens metodiske og erkendelsesmæssige aspekter og giver et solidt fundament til forståelse af Kosellecks historieteori. Introduktion ved Jeppe Nevers og Niklas Olsen. REINHART KOSELLECK (1923-2006) var professor i historieteori ved universitetet i Bielefeld og æresdoktor og gæsteprofessor i blandt andet Tokyo, Paris og New York. Blandt hovedværkerne kan nævnes Kritik und Krise. Eine Beitrag zur Pathogenese der bürgerlichen Welt (1959) og Preußen zwischen Reform und Revolution (1967) samt artikelsamlingerne Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Han var sammen med Werner Conze og Otto Brunner hovedredaktør på det store begrebshistoriske leksikon Geschichtliche Grundbegriffe, der udkom 1972-1997 og i dag står som et enestående monument i moderne tysk historieforskning. JEPPE NEVERS er historiker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet i Odense. Han har tidligere bl.a. udgivet Kildekritikkens begrebshistorie: En undersøgelse af historiefagets metodelære (2005) og Historiefagets teoretiske udfordring (red. m. Per H. Hansen, 2004). NIKLAS OLSEN er historiker og ph.d.-stipendiat ved European University Institute i Firenze. Han har tidligere bl.a. udgivet Tyske intellektuelle i det 20. århundrede (red. m. Morten D. Mortensen, 2005) og 1968 - dengang og nu (red. m. Morten B. Andersen, 2004).