Bladguld er fortællingen om det forgangne tiårs udvikling. Omkring årtusindskiftet blev globaliseringen en realitet. Tidligere havde globalisering været en slags modeord, men mest af alt var det en abstrakt størrelse, som efter al sandsynlighed ville tegne fremtidens verden. Mads Holger fortæller her sin egen historie som repræsentant for den første generation, for hvilken globaliseringen blev virkelighed. Således foregår hovedparten af bogens handling i udlandet, eksempelvis i Moskva, Sydafrika, Dubai, Bahrain, Syrien og Istanbul, for blot at nævne nogle få steder.

Et væsentligt tema er således forskellene mellem det store udland og Danmark. Et andet tema angår tiden, for mens dette århundredes første årti bød på en kolossal økonomisk velstand, så fulgte kulturen aldrig med. Derfor blev 00’erne med rette betegnet som kulturløse. En polarisering består derfor i dagens Danmark mellem typisk borgerligt sindede med præference for 00’erne og mere venstreorienteret sindede med kulturel præference for de foregående årtier. Det blev altså et valg mellem en forældet kultur eller ingen kultur. Løsningen blev for de flestes vedkommende enten at hænge fast i fortidens modkultur eller at overgive sig til nutidens åndløshed.

Sidst, men ikke mindst, er der fokus på dansk presse, rampelys, smukke kvinder, røverhistorier og vellevned. Der optræder også indtil flere zigeunere i handlingen.


Uddrag af bogen
”En ny klasse var opstået dengang, folk var kommet til penge, for hvilke de var gået ud og havde købt sig et klaver, på hvis tangenter de havde lært deres døtre at spille. Således var Chopin,- Hegel og Goethe dukket op i Europa, men herhjemme også Oehlenschläger, Eckersberg, Kierkegaard, H.C. Andersen og B.S. Ingemann. I denne omgang var det indtil videre kun blevet til Puff Daddy, silikonepatter og fladskærme. Det havde ikke omsat sig kulturelt. Fra politisk side havde man kun været ambitiøs med svampen ikke med kridtet, og der var noget næsten tragikomisk over folk som Jürgen Habermas, der havde udtalt, at vi nu ikke længere levede i postmodernismens periode, men i  efterpostmodernismens. Noget kunne vel vanskeligt være slut, før noget andet var begyndt. Det var problemet: En umådelig vilje til at lægge afstand til fortiden, men absolut ingen interesse i at risikere noget nyt, hvorfor vi ikke kom nogen vegne.”
314 sider, omslag med flapper.

Om forfatteren:
MADS HOLGER er født i efteråret 1977 i København. Han er uddannet BA i teologi fra Københavns Universitet og har siden 1996 arbejdet som skribent på flere aviser og magasiner.
I dag arbejder han som fast skribent på Berlingske Tidende, samt som studievært på Radio24syvs eksistentialistiske debatprogram ”Skriftestolen”.
Han har tilbragt en stor del af sit voksenliv i udlandet, navnligt i den arabiske verden og i Rusland.
Dette er hans tredje roman.