Bridget Jones: Vild med hamaf Helen Fielding

Sjovt om livet som 50-årig

Bridget Jones er lige så 'morsom og elskelig' i dag, hvor hun er fyldt 50, som hun var dengang i 1990'erne, da hendes dagbog over hendes kærlighedslivs pinligheder tog verden med storm. Problemerne er ganske vist nogle andre nu, hvor hun er enke og enlig mor, og 'der er selvfølgelig gentagelser fra de to første bøger,' men hendes dagbog er 'stadig er en fornøjelse at læse.' [Kort referat]

Hovsamissil med våd lunte

Bridget Jones er tilbage, men hun har i anmelderens øjne mistet det meste af den charme, der åbenbart gik rent ind i 1990'erne. Anmelderen har genset de to filmatiseringer og læst denne tredje roman i deres lys, og han er ikke særlig imponeret. Ganske vist lykkes det Helen Fielding at iscenesætte realistisk hverdagsstressede situationer, som afvikles i 'fin fart og godt tempo', men hovedpersonen selv og hendes permanente forfjamskelse er 'lige så håbløst uelegant og umusikalsk og uintelligent og igen ucharmerende som den altid har været.' [Kort referat]

Britney Jones - nu som cougar

Helen Fielding bruger billige virkemidler, men det virker. Anmelderen græd da Bridget Jones efter mange forviklinger og pinlige intriger endelig reddes på målstregen af Prins Charming. Lidt bizart er det dog, at chick lit-heltinden over dem alle stadig fører sig frem som en forvirret, tweetende teenager, 'tung i røven og hovedet fuld af rørstrømske kærlighedsfantasier. Man tager sig til hovedet og tænker: Konen er over 50!' [Kort referat]

Stakkels Bridget Jones

Hvor er det synd, at Helen Fielding ikke kunne lade stakkels Bridget Jones hvile i fred efter de to romaner fra 1990'erne, der 'lagde grundstenene i chick lit-genren.' Den kække dagbogsstil, der blev så 'rasende populær' i de følgende år virker i dag 'håbløst bedaget' og hele romanplottet er præget af genbrug og uopfindsomhed. [Kort referat]

Tiden er løbet fra Bridget

I 1990'erne var Helen Fieldings romaner et kærkomment opgør med magasinernes perfekte kvindeideal. Den kiksede, let buttede men humoristiske Bridget Jones gik rent ind hos millioner af kvinder verden over. Men hverken Helen Fielding eller Bridget Jones har fulgt med tiden, og hvad der dengang var nuttet og nyt, virker i dag irriterende og ude af trit med virkeligheden. Den tredje Bridget Jones-roman er 'en ret gennemskuelig pengemaskine' og et ufrivilligt karaktermord på dame, der engang var elsket vidt og bredt. [Kort referat]

Bridget Jones som enke

Spørgsmålet er, om man skal elske Bridget Jones for intet at have lært siden vi forlod hende i roman nummer to for cirka 10 år siden – eller om man skal ynke hende for at 'savne noget af den dér personlige udvikling, verden taler så meget om?' Anmelderen er splittet, men bogen er under alle omstændigheder 'hylende morsom.' [Kort referat]

Bridget Jones er tilbage

Bridget Jones 'er lige så hamrende uheldig, klodset og sjov' i dette tredje kapitel, som i de tidligere bøger, men persongalleriet har ændret sig lidt for meget og det samme har tiderne. Det er sjovt, når Bridget giver sig i kast med ny teknologi, men det kan godt blive trættende, at læse for mange Twitter-beskeder. [Kort referat]