Det er en overvældende roman, der sætter sig i læseren som en frydefuld labyrintisk fornemmelse

En kvinde føder et barn på et hospital, men hun sendes hjem uden den nyfødte. Med besked om, at hun lider af vrangforestillinger. Cecilie Lind har begået endnu en vild fortælling, der forvirrer, forundrer og fascinerer. Og som kræver at blive læst flere gange.

Kan man elske et monster?

Romanen ”Bristefærdig” skildrer med lige dele inderlighed og komik en mors udødelige kærlighed til det monster, hun har født.

Mor har altid ret

Cecilie Linds nye roman ’Bristefærdig’ tager tråden op, hvor ’Pigedyr’ slutter: Hos den ikke længere helt unge kvinde. Hvad er hun, hvis ikke bare en beholder for nyt liv?

Mor & monster

Lind strøm. Cecilie Lind holder sit høje niveau i en hallucinerende, sansestærk og i glimt lidt tomgående roman om blodets monstrøse bånd.

Kærligheden er en pervers baby i ‘Bristefærdig’, der klæber sig fast som slim

Cecilie Linds besættelse af den smukke og tynde lolitafigur hænger ved i forfatterens nye roman om en blålig klump af en baby. Men også denne gang er det svært ikke at blive opslugt.

Cecilie Lind har født et udyr, som jeg vil knuge ind til mig

Et moderdyr kryber langs væggene og lader datteren suge sit blod. Det er grumt, ømt og insisterende godt skrevet.

Cecilie Linds morroman er sentimental og liderlig

Med udgivelsen af Cecilie Linds roman Bristefærdig er vi nødt til at spørge os selv om værdien af kvindelige forfatteres litteratur om det at blive eller være mor. En hel generation af danske, kvindelige forfattere kapitaliserer efterhånden på jævnt ligegyldige bøger om moderskabet, der til gengæld finder læsere i det brede publikum. Det er et tab, skriver Christian Rømer Stokbro.