Rosette er medlem af Magdalene Ordenen, en religiøs organisation, der bekæmper dæmoner og onde ånder. Rosette er eksorcist, og hun kæmper frygtløst mod dæmonerne bevæbnet med kugler og patroner, der indeholder alt fra vievand til den sidste olie. Hun er temmelig hidsig og impulsiv, så ind imellem skaber...
hun næsten lige så mange problemer, som hun løser, men ingen er modigere end Rosette, der vil kæmpe til det sidste for at hjælpe de uskyldige og de svage. Men Rosettes vigtigste mål er at finde sin forsvundne bror Joshua, og derfor har hun indgået en helt speciel pagt med sin partner og bedste ven, Chrono. Chrono er dæmon, men det er kun Rosette, der kan åbne op for hans virkelige form og kolossale kræfter. Det gør hun med det ur, hun har hængende i en kæde om halsen. Men når Rosette giver Chrono hans kræfter, mister hun til gengæld noget af sin egen livskraft. Når de for alvor er i fare, kan Chronos dæmonkræfter redde dem begge, men det afkorter Rosettes liv - så venskabet mellem de to bliver mere og mere dyrebart ...
Om bind 3: Endelig er Rosette, Chrono og Azmaria på vej til San Francisco for at finde Joshua. Men de når ikke længere end til New York, før de møder problemer. De bliver blandet ind i en kamp mellem dusørjægeren Hexen der Juvel og nogle monstersmuglere, som har lukket en hel flok udøde ud i gaderne. Og ikke nok med det - det viser sig at dusørjægeren lever for at hævne sig på en dæmon uden horn - en beskrivelse, der passer alt for godt på Chrono!
På toget videre mod vest tror trioen, det endelig er tid til at slappe af, men det viser sig, at toget er styret af edderkoppekvinden Rizelle, en af dæmonen Aions håndgangne monstre. Rizelle har en uhyggelig evne til at gøre mennesker til viljeløse marionetdukker. Og Rizelle har fået ordre til at dræbe Chrono og tage Rosette med tilbage til Aion .
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Chrono Crusade 3' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.
7 bøger der minder om "Chrono Crusade 3"
Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Chrono Crusade 3" i genre, tema, handling og/eller stemning.
Hvis du er fascineret af det komplekse forhold mellem mennesker og dæmoniske væsner, vil denne manga fange dig med sin mørke og følelsesladede fortælling.