Julian Barnes slog fra første færd sit navn fast som en af den moderne europæiske romankunsts helt store forfattere – i særdeleshed med udgivelsen af gennembrudsromanen Flauberts papegøje, hvori han vittigt tematiserede biografigenrens virkelighedsgengivelse. Med Citronbordet viser Barnes sig som en sand mester også i den vanskelige novellekunst. Bogen består af en perlerække af fortællinger, som tager det at blive gammel og ældes med alle alderdommens velsignelser under drilsk behandling. Selv om Barnes' personer stadig formår at leve, elske, lyve og være hinanden utro, er slutningen af deres liv ofte bittersød, fordi de indser hvad de ikke længere har – fordi de befinder sig i den fase af tilværelsen, hvor man ikke mere er hvad man har været. Eller alt for meget er hvad man har været.
