grønne områder udviklet sig de seneste 100 år? For første gang går planlæggere og historikere i detaljen og ser på, hvordan især Den grønne betænkning og Fingerplanens ønsker til natur og rekreative områder er blevet fortolket og udført i de enkelte kommuner.

I Nordsjælland har fokus været på naturbevarelsen af ådale og morænelandskaber: Det er især sket gennem fredninger, f.eks. af Naturpark Mølleåen. Helt anderledes har det set ud på Vestegnen, langs Køge Bugt og på Amager. Her skulle naturen mange gange eta­ble­res fra grunden, hvilket vi i dag ser i Køge Bugt Strandpark, Brøndbyskoven og Vest­­skoven. Sidstnævnte blev etableret som folkets skov, blandt andet gennem ’Plant et træ’-bevægelsen, hvor over 2.000 borgere samt foreninger og virksomheder donerede penge til hver deres træ i skoven.

Bogen dykker ned i de lokale arkivers mange­sidige materiale og afdækker, hvordan de enkelte kommuner har forvaltet øn­sket om fri­luftsliv, rekreative områder samt sommer- og ferieland. Her afsløres succeser og fiaskoer, og perspektivet drejes også bagud til 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor by­planlæggere og politikere eksperimenterede med at etablere de første naturområder for hovedstadens voksende befolkning.

Bogens bidragydere er: Henning Bro, Caspar Christiansen, Søren Mentz, Mette Henriksen, Henrik Vejre, Morten Christian Richardt, Jon Voss, Rolf Kjær-Hansen, Michael Boel Winther, Katja Litzia Henschel, Mette Tapdrup Mortensen, Ditte Maria Sørensen, Poul Sverrild, Troels Torp Øhlenschlæger, Lene Skodborg, Bo Fritzbøger, Marie Drost Aakjær, Martin Jespersen, Lisbeth Hollensen, Inger Kjær Jansen, Ole Hjort Caspersen, Eva Tønnesen, Jeppe Tønsberg, Jørgen Mikkelsen og Ann Sofie Wiil.