om byernes historie i en tid med store omvæltninger gennem en præsentation af de danske byers historie og historiografi i perioden ca. 1840-2000.

Byrummet var genstand for store forandringer i dette tidsrum. Byerne fik tilføjet forstæder, og sideløbende blev landlige områder inddraget, så der blev skabt plads til stationsbyer og satellitbyer. Byplanlægningen udviklede sig til landsomfattende planer, der regulerede arbejdsdelingen mellem byerne og stræbte efter at tilpasse dem til den internationale bykonkurrence. Befolkningsgrupper søgte at sætte deres politiske vilje igennem ved at "erobre" byens rum, ligesom man tilstræbte at give storbyen mere menneskelige dimensioner ved at indrette sig med små "samfund i samfundet": kvarterer, forlystelsessteder, forsamlingsbygninger og institutioner. Disse bygninger og pladser er den dag i dag omdrejningspunktet i de fleste byer.

I moderne tid har byerne således domineret samfundets udvikling, og en forståelse af byudviklingen er derfor blevet en forudsætning for at forstå nutidens historie: Det nuværende bysystem er i store træk identisk med det bysystem, der blev dannet under industrialiseringen, ligesom normerne for bylivet - urbanismen - stadig er domineret af erfaringerne fra de sidste ca. 160 års byhistorie.