på en gang er fascinerende og frygtindgydende.
Det guddommelige er det ubegrænsede, der ikke kan indfanges i begreber og definitioner, da begreber og definitioner er begrænsende.
Det guddommelige kan kun opfattes af følelserne, som har det til fælles med det guddommelige, at heller ikke de kan indfanges i veldefinerede begreber. Det guddommelige er ligesom musik kun noget vi kan opfatte igennem følelsen.

Alle ord og begreber kommer til kort, når de skal beskrive oplevelsen fuldt ud. Følelsen af det guddommelige kan ikke begribes, men den kan tydeliggøres ved, at man sammenholder følelsen med beslægtede følelser. Det guddommelige er ligesom musik et universelt fænomen, der overskrider alle sproggrænser. Det er et mangfoldigt, ubændigt, spontant fænomen, der kan bryde frem, når og hvor det vil.

Erfaringen af det guddommelige er ikke bundet af en kult, en forkyndelse, bekendelse eller dogmatik. Overalt kan mennesker blive ramt og fængslet af det guddommelige som en følelse, der indeholder en ubetinget alvor, det hverken kan eller vil se bort fra.