revolution. Herfra fører forfatteren os gennem industrialiseringens fokus på orden og struktur, og hvad det gør ved den professionelle undervisning. Det er den anden revolution. Turen herfra går gennem reformpædagogikkens fokus på eleverne. Det er den tredje revolution. Hvad der sker herefter, er stadig åbent. Forfatteren drøfter derfor afslutningsvist, om vi er på vej ind i en fjerde revolution.

Revolutionerne har udviklet skolen. Det er takket være dem, at vi i Danmark i dag er gode til at undervise. Vi kan derfor lære en del af den historie, der har gjort os til dygtige undervisere. Forfatteren peger i den sammenhæng på, at undervisningen udvikler sig bedst, når vi respekterer undervisningens og skoleudviklingens logik og lader dem udvikle sig på deres egne præmisser.