Christina Hesselholdts romaner er i lige så høj grad læsninger af litteratur, som de er fiktioner

Kritiker Kamilla Löfström læser ’Til lyden af sin egen tromme’ som både romankunst og filosofisk værk. Ligesom Thomas Manns ’Døden i Venedig’, som Christina Hesselholdt overlegent er i dialog med, når hun blandt andet skifter køn på Thomas Manns begær.

Skønne vildfarelser

Christina Hesselholdts nye roman har en psykologisk alvor, som hendes romaner ikke plejer at have, og hun er heldigvis stadig ligeglad med, hvordan en fortælling normalt komponeres.

»Måske lidenskaben venter lige om hjørnet«

Christina Hesselholdt har skrevet en drillende og dialogisk roman om kulissebyen Venedig og et umage søskendepar.

Døden går igen i Venedig

Forfatter Christina Hesselholdt er raffinementets mester. Og vi føres og forføres, men vi gribes aldrig rigtigt. Og det er heller ikke meningen.

Sminkede lig lokker og frastøder

Der er lige så mange bøger om den våde vrimmelby, som der er myg og turister i den. Christina Hesselholdt føjer 180 virtuose sider til den vildtvoksende venediglitteratur.

Fra Tromsø til Venedig

Christina Hesselholdt har længe skubbet grænserne for, hvad man kan vride ud af romanbegrebet, og det fortsætter hun med i “Til lyden af sin egen tromme”.

TIL LYDEN AF SIN EGEN TROMME

Mors magt, ætsende ensomhed og psykens bersærkergangstrusler sendes i stilsikker rotation i rystende og rørende roman, der bejler til grinet og eftertanken.