Det er fra fangehuller og fra klamme knejper, fra tøjter, mordere og sindssyge, at man skal høre sandheden. Det vidste Dostojevskij – og han viste det i sine værker. Derfor er han en stor forfatter. Så paradoksalt kan det udtrykkes, når Eduard Thurneysen, en af den dialektiske teologis fædre, i eksalteret og ekspressionistisk Weimarrepublik-stil kaster sig over Dostojevskijs forfatterskab.
I anledningen af 200-året for den russiske forfatter F.M. Dostojevskijs fødsel og i 100-året for bogen Dostojevskij (1921) udgives den schweiziske præst Eduard Thurneysens (1888-1974) indflydelsesrige og sprængfarlige bog om Dostojevskijs hovedværker. Undervejs i teksten møder vi et fantastisk og fanatisk persongalleri med repræsentanter fra fortid og samtid. I flæng kan nævnes Vladimir Lenin, maleren El Greco, forfatterne Stefan Zweig, Hermann Hesse, Gottfried Keller, Lev Tolstoj, Henrik Ibsen, August Strindberg, J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Nietzsches Zarathustra, apostlen Paulus, evangelisten Lukas, den kontroversielle teolog Franz Overbeck samt – væsentligst – hovedpersonerne fra Dostojevskijs store romaner.
Overbevisende, vidunderligt rablende og imponerende
Den fordærvede guddommelighed
Eduard Thurneysens ’Dostojevskij’ er en lille litteraturhistorisk juvel med en enorm spændvidde. En overbevisende, vidunderligt rablende og imponerende brandtale for et af litteraturens største forfatterskaber. [Kort uddrag]
