man mærker det næsten ikke, så stærkt er grebetheden. Digtene siger måske ikke så meget om Dylans musik – ’din fantastiske og totale musik’ siger Høeck – men utroligt meget om Bob Dylan i vore hjerter, om hvordan det har været at opleve Dylan og følge hans sange fra de første plader – ’min egen tavse ungdoms mytologi’ – og frem til nu, hvor både han og vi er ved at være halvgamle og ’allerede på vej ind i næste årti’. Høeck skriver: ’Bob Dylan, han tager vores ungdom med sig ind på den side af de fyrre, hvor det gør ondt. Han tager et kapitel af vores historie med sig’. Dette kapitel skriver Høeck sin version af, fantastisk varmt og smukt i disse digte. Og han taler nok på en hel generations vegne, når han slutter: ’Tak fordi vi kom til orde gennem din musik’.”