Effekten af Susanaf Peter Høeg

Zenmesteren

Peter Høegs særegne sans for blæk - for sproget selv − er egentlig 'uden sidestykke i dansk litteratur.' Denne højaktuelle thriller om verdens nært forestående undergang indeholder i sin grundstruktur en slet skjult hyldest til tibetansk buddhisme, som man efter behag kan læse let hen over og til gengæld nyde, når forfatteren ubesværet svæver 'igennem kvantefysikkens sært poetiske ordforråd, underholder med den klassiske ballets konkrete univers, dyrker den kliniske retsmedicins detaljer, rabler avanceret botanik af sig, og låner polytekniske termer fra vildt indviklet våbenteknik.' Man bør efter anmelderens mening både læse bogen for de dybere litterære kvaliteter og lytte til den allegoriske fortælling, som romanen også er, for selv 'på en dårlig dag skriver Peter Høeg bedre end langt de fleste andre danske forfattere.' [Kort referat]

En glimrende tur i Høeget

Peter Høeg blander 'krimisuspense, absurd komik, kærlighed, fysik og fremtidsvisioner' og satire i denne hæsblæsende krimi om en fysiker med særlige evner, der bliver tvunget til at opspore en række aldrende og/eller forsvundne medlemmer af en nu nedlagt Fremtidskommission, som muligvis besidder 'oplysninger af kolossal betydning for klodens fremtid.' Peter Høeg har 'sans for virkelig morsomme replikker og scenarier, obskure personager og påfund, der er en Tarantino-film værdig,' og mange af ideerne synes snuppet fra Hollywoods bedste hjerner, men hvad gør det, når et fungerer så upåklageligt, som her. [Kort referat]

Høegs fornemmelse for fysik

Peter Høegs apokalyptiske videnskabs-thriller udspiller sig 'i en udefineret fremtid, hvor energi- og fødevarepriser er på himmelflugt, massedemonstrationer og plyndringer breder sig i København, og det hele tilsyneladende kan ramle når som helst.' Men på trods af dystopien og sortsynet er bogen 'rasende morsom' og 'kulørt som bare pokker. På det hårdkogte krimiplan flyder det med blod og hjernemasse, og de chandlerske one-liners sidder lige i skabet.' Derudover er der mere afdæmpede mellemspil, hvor 'tankevækkende sekvenser om naturvidenskabens skønhed balanceres med betragtninger om empati og familie.' Forfatteren store kunststykke er, at han lydefrit føjer de mange enkeltdele sammen til 'en harmonisk enhed og en gedigen page turner.' [Kort referat]

Peter Høeg er tilbage på toppen

Efter en helt uforlignelig start går det løs med hæsblæsende action, konspirationsteorier a la Dan Brown, tegneserie-ramasjang og 'intelligente og excentriske iagttagelser.' Peter Høeg har en særlig fornemmelse for dybderne i populærkulturen, og har med sin hovedperson, Susan Svendsen, fundet en 'såvel kæk-kynisk som følsomt-anfægtet fortællerstemme, der forlener al denne action, uhygge, videnskab, psykologi, konspiration med en helt særlig og usammenlignelig stemning. Man er simpelthen skamløst godt underholdt fra første til sidste side.' [Kort referat]

Fru Susans fornemmelse for oprigtighed

Det er aldrig kedeligt, når Peter Høeg går ud af en naturvidenskabelig tangent, hvilket han ofte gør i denne begavede undergangsthriller. Men for denne anmelder forstyrrer det i nogen grad fortællingens flow, og den ambitiøse romankonstruktion ville nok være faldet på gulvet uden 'Peter Høegs imponerende evne til at holde utroligt mange litterære bolde i luften på én gang.' Men man er fint underholdt og kan glæde sig over 'nogle meget smukt koreograferede scener, der er som taget ud af en perfekt klippet spændingsfilm.' [Kort referat]

Klogerupsk gardinpræk

Anmelderen nød for så vidt 'plottet, personerne og præcisionen i stilen' i Peter Høegs syvende roman, men blev alligevel anfægtet af en underliggende tankegang, som først blev rigtig tydelig under anden gennemlæsning, og som 'gennemsyrer hele forfatterens produktion. Nemlig at 'små er bedre end store. Bedsteforældre bedre end forældre. Kvinder er bedre end mænd. Natur er bedre end civilisation. Følelser bedre end rationalitet. Mærkeligt blot, at denne sjælfulde sort-hvid-tænkning skal formidles så gennemkalkuleret, som det sker i denne og i forfatterens tidligere bøger.' [Kort referat]

Fru Susans fornemmelse for sandhed

Med denne thriller om forskeren Susan er Peter Høeg tilbage i den genre, der skaffede ham et stort internationalt publikum tilbage i 1992 da romanen <a href='/titler/froeken-smillas-fornemmelse-for-sne-peter-hoeeg'>Frøken Smillas fornemmelse for sne</a> udkom. Hovedpersonerne i de to bøger minder meget om hinanden og forfatterens karakteristiske stil ligeså, men den nye krimi har dog 'ikke samme uforudsigelige charme som Smillas historie. Dertil er især Susan for fersk, spændingskurven for træg og bogens noget new age-agtige bundklang for tyk til for alvor at bide sig fast.' [Kort referat]

Hysterisk karikeret spænding

Peter Høeghs nye roman er ikke hans første forsøg i spændingsgenren, og det er heller ikke hans bedste. Jovist er romanen spændende, men det er også det mest vellykkede aspekt i en roman hvor især hovedpersonen er et problem. Hun virker nemlig mere som 'et redskab til at tvinge handlingen frem, end en karakter, man tror på og føler sympati med'. Bogen er velskrevet og godt skruet sammen, men desværre også både kalorielet og uforløst. [Kort referat]

Fysikkens magiske verden

Denne stærkt underholdende videnskabsroman handler om usandsynlige konspirationsteorier, verdens undergang og en kvinde med særlige evner. Men den handler også om kærlighed mellem mennesker og blandingen af absurde optrin og stærke følelser er mikset til perfektion af den gudbenådede fortæller Peter Høeg. Det er en af den slags bøger, 'man sluger råt fra start til slut.' [Kort referat]