selv fra andre og fra omverdenen.
Romanen udfolder sig over en sommer, der er så lang, at det kan være svært at tro på, at den nogensinde slutter. Tiden er holdt op med at gå og er blevet til et stort, blødt og uformeligt nu, der hæver og hæver som en gærdej i varmen. Vi møder blandt andre Agnes, som fortæller, Emma, som vender hjem fra et længere ophold i London og har svært ved at huske, hvad hun har brugt de sidste par år på, Anton, som smiler for meget, Guy, som ror på romaskine og Linea, som ikke er hjemme, hendes værelse bebos i stedet af Emma. De har det kedeligt og intenst. Nogle gange forelsker de sig i hinanden.
Emma Emma er den sydstatslitteratur, der altid har manglet i Danmark, og dog er det noget helt nyt. Ikke siden Carson McCullers har en forfatter rapporteret så køligt fra landskabet under den kogende sol, ikke siden Françoise Sagan har nogen skrevet så klart om kærlighedens indviklede logik.