frihed, DET lille FORLAG 1995) og som optaget til Simone de Beauvoirs (1908-86) eget teoretiske hovedværk, Det andet køn (1949). Sartres værk slutter nemlig med at stille en etik i udsigt (hans udkast hertil udkom først posthumt), og Beauvoirs kønspolitiske analyse nødvendiggjorde en vis afklaring af det moralfilosofiske grundlag for engagement og kamp. Modsat Sartre vovede Beauvoir at bevæge sig ind i det spændingsfelt, som eksistentialismen sætter for enhver etik, idet man skal søge at forene tanken om en almen, forpligtende moral med ideen om mennesket som fri, autentisk eksistens. Beauvoir vedkender sig dilemmaet og den nødvendige tvetydighed og understreger derved det centrale moralske engagement, som bærer igennem til handling og ansvar. Oversat af Lisbeth Skousen Pedersen og Poul R. Mørch-Petersen, der også har leveret en kortere indledning.

- "Bogen rummer vigtige analyser af magt, lidenskab, fri vilje og forholdet til omverden og medmenneske." (Jakob Brønnum i Præsteforeningens Blad) "Simone de Beauvoir skriver sig her op på de helt høje nagler." (Elisabeth Møller Jensen, KVINFO).
Omslag ved Hovedkvarteret.