Erasmus fra Rotterdam (1466-1536) var en af den nordeuropæiske renæssances vigtigste skikkelser. Hans forsøg på at reformere den katolske kirke indefra gjorde ham upopulær hos både katolikker og protestanter, og i takt med at protestantismen vandt frem i Nordeuropa blev hans synspunkter mere og mere farlige, ikke mindst i forhold til de fanatiske og intolerante calvinister og Martin Luther, hvis indflydelse bare voksede og voksede.

Stefan Zweig tegner et spændende portræt af Erasmus fra Rotterdam, der i sin samtid blev kaldt humanisternes prins af andre humanister og frisindede mennesker. Bogen udkom første gang i 1934.

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.