Heller satte sig på hug, støttede sig på den ene hånd og hoppede ned i renden. Drengen havde mørkt hår og lå på ryggen, dog så den venstre del af ansigtet underlig fladtrykt ud, næsen var meget skæv. Han måtte have ligget på maven, før nogen havde vendt ham om. Heller betragtede den skrækkelige dødsmaske, bøjede sig så ned og løftede op i drengens jakkeærme. Han var fuldstændig stiv. Han måtte have ligget der i mindst tolv timer, da varmen forsinkede dødsstivheden. 

”Og man fandt ham først for omkring en time siden?” Måske kunne en bedemand ordne drengen en smule, når stivheden havde forladt ham. I denne tilstand kunne man ikke vise ham til hans forældre. Såfremt han havde nogen. Heller knappede drengens jakke op og derefter skjorten. Han ledte i kraven efter et indsyet navn eller en anden form for spor.

Den uniformerede betjent så på sit ur. ”For cirka 40 minutter siden, ja. ”