Nelly spiller hiphoppens gyldne æstetik i digtsamlingen. Han bærer smykker og dollargrinet, men han er alt andet end farlig. Han er hip hop til den hvide mellemklasse. Kapitalismen, der tager integriteten fra musikken. Og det er lige præcis det, samlingen er optaget af. Eller som Victor Boy Lindholm siger:

“Vi er postnaturen og fatter det ikke. Vi har kun miljøet og magten og er ligeglade. Jeg vil hellere drikke flere drinks end at forholde mig til den rolle jeg kunne have i verden.”