til handling og resultater i en foranderlig verden præget af usikkerhed. Problemet med at eksekvere strategi er veldokumenteret og udbredt. Organisationer har ofte svært ved at gøre det, som de opfatter som vigtigt. Og når de ikke opnår de ønskede resultater, er de tilbøjelige til at reagere ved at gå endnu mere i detaljer og udøve strammere kontrol. Men det gør bare tingene værre. Vi har brug for større klarhed, ikke flere detaljer og ikke strammere kontrol, men en klarere retning. Stephen Bungay, konsulent, divisionsdirektør og militærhistoriker, viser os løsningen på de fleste af vores eksekveringsproblemer ved at genopdage ledelsestænkningens ophav. Han tager os med til de nationale hære, som ofte var globale og arbejdede på flere slagmarker samtidig. De er sammenlignelige med vore dages organisationer. Erhvervslivet er stærkt konkurrencepræget, komplekst, risikabelt og omskifteligt - ganske som kamphandlinger er det. Bungay tager fat i udviklingen af den preussiske hær i det 19. århundrede, der også arbejdede med en teoretisk ramme, som Bungay kalder strategisk selvledelse. En metode, som bragte dem store sejre ved fx Slaget ved Dybbøl. ”De fleste af os bruger de fleste af vores vågne timer på at arbejde for en organisation. Hvordan vi bruger den tid, betyder noget for organisationen, og det betyder også noget for os. Vi bruger den på at være beskæftiget med aktivitet. Strategisk selvledelse er kunsten at forvandle aktivitet til gennemtænkt, målrettet handling. Det hjælper ikke alene organisationerne – det begrænser også genvordighederne for den udskældte mellemleder og letter byrden for den foragtede topchef. Det viser respekt for enkeltpersonerne og giver dem mulighed for at udvikle sig. Det beriger folks liv.”, siger Bungay.