for en fortælling om imperialisme, slaveri, ejendomsret, race og kulturel identitet, der strækker sig over 200 år og tager læseren med fra Caribien over Danmark til Island og USA. Som barn blev Hans Jonathan sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann i Amaliegade 23. I 1801, i en alder af bare 17 år, fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen og det styre, der profiterede på slavegørelsen af både ham selv og hans mor. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl. Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan og gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Det lykkedes dog Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere. Bogen er en reflekterende og velovervejet fortælling om verden; på én gang en sympatisk historie om én mands forsøg på at finde sin plads som farvet i 1800-tallets Skandinavien og samtidig et forsøg på at beskrive det uhyrlige på et genkendeligt, menneskeligt plan. Som var det en historisk detektivroman lykkes det Gisli Palsson at væve denne fortællings mange og detaljerige tråde sammen til en multifacetteret historie om ét menneskes eksistens, der samtidig formår at skabe kraftig genlyd i nutidens globaliserede virkelighed. Historiens tråde trækkes hele vejen op til nutiden, ikke mindst i kraft af Hans Jonathans mange efterkommere, og herved belyses historiens fortsatte relevans for levede liv i en verden, hvor hudfarve, nationalitet og religion (igen) spiller en stadig større rolle.