Mann har kaldt Hovedstrømninger "det unge, intellektuelle Europas bibel". I 1871 indledte den 29-årige kritiker Georg Brandes sin række af forelæsninger om Hovedstrømninger i det 19. Århundredes Litteratur. Med den begivenhed blev en ny epoke, Det Moderne Gennembrud, indledt. Forelæsningerne blev et tilløbsstykke, omtalt og omdiskuterede i tidens aviser, og Brandes blev en uundgåelig figur. Fra 1872 til 1890 udkom forelæsningerne i seks bind, der står tilbage som et af dansk litteraturs absolutte hovedværker. Værket er et stykke litteraturhistorie, men også litteratur i sin egen ret, udfoldet med en dramatisk komposition og i en gnistrende prosa. Det er desuden europæisk kulturhistorie, der opfatter digtningen som et produkt af tidsånden. Samtidig er der tale om aktuel kulturkritik. Samtidslitteraturen skal med Brandes’ berømte formulering sætte ”Problemer under Debat” ud fra en forestilling om, at en engageret digtning kan inspirere og påvirke kultur- og samfundsudviklingen. Hovedstrømninger var med til at gøre Danmark moderne.