Familiesaga uden arvesynd
Caroline Albertine Minor er tilbage med en familieroman, der brillerer i omsorg for sine karakterer. Bogens vidunderlige metaforer er præcise i al deres mangetydighed, og når anmelderen tænker på sin egen familie, kunne hun godt tænke sig, at nogen havde redigeret den med samme ømhed, som Caroline Albertine Minor gør. "Ridserne i lakken ser virkelig pæne ud. Måske lidt for pæne." [Kort referat]