Rasmus Nikolajsen har skrevet et langdigt, der både sætter spørgsmålstegn ved menneskets skønhedstrang og insisterer på den. Det er et digt om natur og metaforer, og hvad vi forstår om døden, når bladene falder af. [Kort uddrag]

Løvfaldsskærm. Rasmus Nikolajsen er hurtigt, men sikkert som et dalende efterårsblad blevet vores blidest og billedskønnest grasserende naturlyriker, for os gerne! [Kort uddrag]

Vi kan nu forsigtigt slå fast, at poesi er fællesskab [Kort uddrag]

Vi lever i et metafor-maskineri, hvor skønhed flyder ud af produktionsapparatet. Kan livet overhovedet begribes uden det sproglige fællesskab? [Kort uddrag]

I sit efterårsdigt, skrevet mens bladene falder i parken, undersøger Rasmus Nikolajsen poesienes muligheder for at tale om skønheden, der hele tiden er udfordret og anfægtet. [Kort uddrag]

Rasmus Nikolajsens langdigt hvad skal vi med al den skønhed? er melankolsk naturdigtning om tidens, træernes og alt levendes ufravigelige bevægelse mod forfaldet. Vi følger et efterår med refleksioner over naturen, mennesket og den verden, vi er omsluttet af [Kort uddrag]