at genfortolke betydningen af sit hovedværk, Væren og tid, ved at forstå væren med afsæt i menneskets tænkning eller rettere mangel på samme. Provokerende, men øjenåbnende tager han i Hvad vil tænkning sige? udgangspunkt i en påstand om, at det ”betænkeligste er, at vi endnu ikke tænker, stadigvæk ikke, selvom verdens tilstand bliver fortsat mere betænkelig.” Derfra går Heidegger, som også i Væren og tid, tilbage til de tidlige græske tænkere, og gennem en fortolkning af Parmenides undersøges det, hvorledes tænkningen er blevet forstået gennem filosofihistorien og frem til moderne tid, hvor en tænkning synes mere påkrævet end nogensinde.   Bogen er forsynet med et efterskrift af Thomas Schwarz Wentzer, der introducerer til værket og belyser rammen for dets udgivelse.   ”I arbejdet for at forstå Heidegger er Hvad vil tænkning sige? lige så vigtigt et værk som Væren og tid. Det er den eneste systematiske præsentation af tænkerens sene filosofi og ... det er måske den mest spændende af alle hans bøger.”