det bliver brugt på  

Charb går i denne bog til angreb på begrebet islamofobi, som han mener har den uheldige funktion, at det omfortolker reelle racistiske krænkelser til at være krænkelser af religion. Religionen opfattes som målet for angrebet, når mennesker udsættes for racisme eller krænkelser, som går på deres hudfarve, klædedragt eller andet. På den måde åbner ’de som råber islamofobi’ op for, at bekæmpelsen af denne typer krænkelser også bliver religiøs. Han vil have fokus tilbage på de individuelle rettigheder. Vores fri samfund skal beskytte og repræsentere individer, ikke religioner. Islamofobi-begrebet markedsføres ikke kun af den multikulturalistiske (venstre)fløj, men også i høj grad af radikale islamister, der har held med at få sat lighedstegn mellem blasfemi og racisme. Det er denne for ytringsfriheden farlige manøvre, som Charb råber vagt i gevær over for i dette lille, velargumenterede og stærke manifestskrift, der ønsker at råbe venstrefløjen op fra venstre og ruske liv i det liberale grundlag for vores åbne samfund.  

”Ingen diskrimination er mere eller mindre alvorlig end andre,” konkluderer Charb, hvis holdninger og arbejde på Charlie Hebdo på brutal vis kostede ham livet.