I medgang og medgangErindringer 1945-1967af Lone Kühlmann

"Der må være mere i livet end Rødovre"

Solen skinnede altid konstaterer Lone Kühlmann i starten af sine erindringer med et karakteristisk glimt i øjet og det ukuelige humør, der kendetegner resten af bogen. Hun har en udpræget sans for 'det pudsige og det ukomplicerede' og man fornemmer bogen igennem en modstand mod psykologisering og komplicerede forklaringer. Nogle ting er bare som det er, færdig! Man finder ikke udleverende historier om tiden i DR og det dybt personlige er også gemt langt væk, men til gengæld får man en munter ordfest om at være teenager i 1950'erne og 1960'erne i 'Lone Kühlmanns herligt bramfri og dynamiske talesprog.' [Kort referat]

Her går det godt

Lone Kühlmann er et livstykke, der tidligt lærte suset ved at have en hel forsamling i sin hule hånd. Det mærker man i dette første bind af hendes erindringer, hvor anekdoter, betragtninger og iagttagelser er dybt professionelt doseret – 'ligesom en underholdende gæst ved middagsbordet, der véd, hvor grænsen går.' Læseren lukkes ikke helt ind i hendes indre verden, eventuelle smertepunkter holder hun for sig selv, men underholdende er det − i den grad. [Kort referat]

Svøm eller synk

Lone Kühlmann er en korkprop, der altid popper op til overfladen igen. Hun fortæller sin historie med 'et fyndigt overskud' og efter endt læsning 'er man lige dele forført, fornøjet og forpustet.' Og en lille smule uforløst, for al den medgang og overskud serveres med en skråsikkerhed, der kunne have haft godt af at blive udfordret. [Kort referat]