At gå alene hjem med sin ungdom

Barndommens gruopvækkende mobning i skolegården med blandt andet madpakker spist på wc’et i Glenn Bechs manifest og kampskrift ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” er ikke sådan at ryste af.

Jesus fra Horsens

Klassekampens duks. Mobbere og mønsterbrydere, provinsbøsser og storbyqueers, nådesløse feminister og privilegerede nye køn: Tag jer sammen, og foren eder.

Et rasende oprørsskrift får læseren til at ømme sig

Glenn Bech vil omstyrte det kapitalistiske samfund, som retfærdiggør den strukturelle ulighed og hylder den heteroseksuelle kærlighed.

Meget firkantet, meget hjerteskærende

Glenn Bechs nye manifest er svært at finde sig til rette i og også svært at være enig med.

Speltboller og spredt fægtning

Glenn Bech har skrevet et indigneret og uforløst manifest om et Danmark, som martres af ulighed og diskrimination.

Hans vrede kender ingen grænser

Glenn Bechs »Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet« er rasende, overdrivende knækprosa med spor af god litteratur.

Underskud på kontoen

Glenn Bechs nye bog kaldes ’manifest’ som genre, og den forener digtets formgivning, romanens længde og monologens vrede. Som i den prisvindende “Farskibet” er giftig maskulinitet, klassesamfundet og homofobi store temaer, og tonen er både fuld af misundelse og indignation.

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest

Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling og aktuel debatbog med væsentlige budskaber, som er drevet af vrede og frustration, javel, men som ikke (kun) bliver RÅBT ud, men derimod serveret med både både alvor, humor, følelsesmæssig sårbarhed og væsentligt flere nuancer, end man kunne få indtryk af fra omtaler og uddrag af den i pressen. Og så er den ganske velskrevet. At den så er lidt rodet og temmelig ujævn, det tager vi med.

”Provinsbøsser er gud”

Med Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet har Glenn Bech har skrevet ”provinsbøssens” manifest. Hans stemme taler for underklassen, for de psykisk sårbare, for udsatte queers og for sig selv. Han er vred, øm, sårbar og ekstremt sympatisk, og jeg køber hvert et ord, han skriver.

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET

Glenn Bech retter et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering i voldsomt sympatisk projekt.