kulturprodukter i deres fritid. Kulturindustriens historie- og litteraturformidling har i de senere år vundet indpas på biblioteker og i skolernes undervisning, men har stadigvæk karakter af noget mindre fint eller sågar noget, der med løftede pegefingre skal advares mod.  I bogen argumenterer forfatterne for, at historiefilmen og bearbejdede udgaver af litteraturens klassikere kan være udmærkede indgange til at få indsigt i fortiden og den litterære kulturarv. Carsten Tage Nielsen skriver om Vietnamfilmen på plakaten - film, historie og erindringsarbejde og Torben Weinreich om De udødelige - litteraturens klassikere i formidlingsstrategisk perspektiv. Vietnamfilmen er hverken dårlig eller underlødig historie, men udtryk for et amerikansk erindrings- og identitetsarbejde, hvis formål har været at rehabilitere vietnamveteranerne og hele nationens sår, konkluderer Carsten Tage Nielsen, og Torben Weinreich gør sig til talsmand for, at det er vigtigt for børn og unge at kende til litteraturens universer, personer og temaer, hvis de skal integreres kulturelt i samfundet. Det behøver ikke nødvendigvis at ske gennem originalværkerne, men kan sagtens foregå gennem både forkortede og bearbejdede udgaver.  Bogen er ottende bind i en skriftrække om humanistisk historieformidling i komparativ belysning.