betragtes som en vej til udvikling og læring, og hvor den ofte opfattes som en udelukkende positiv, ja nærmest idyllisk aktivitet hos barnet.   Heroverfor inddrager hun i nogle af bogens kapitler et historisk og filosofisk perspektiv. Med henvisning til bl.a. Michel Foucaults, Jean-François Lyotards, Hans-Georg Gadamers og Mikhail Bakhtins opfattelser af leg betones det, at legen også kan have en mere karnevalistisk og flertydig karakter, hvor ”urkræfter” som sensualitet, destruktivitet og grusomhed indgår.   Endelig spørger Maria Øksnes til børnenes egen oplevelse af deres leg og fritid i SFO og fritidshjem. Hun viser derigennem, hvor vigtigt det er, at børn noget af tiden får lov til bare at være børn og lege uden voksnes forventninger om, at legen skal resultere i en eller anden form for læring.   Legens flertydighed henvender sig til bachelorstuderende, der forbereder sig til arbejdet med børn i børnehave, indskoling og fritidsordning, til det faglige personale i de pædagogiske institutioner samt til andre, der interesserer sig for børns leg.   Maria Øksnes er pædagog samt ph.d. i pædagogik og er i dag beskæftiget som forsker. Hun underviser desuden kommende børnehavepædagoger på Dronning Mauds Minne, Högskolan för förskollärarutbildning i Trondheim i Norge.