med disse begrundelser, og hvorfor vi ikke længere stiller spørgsmålstegn ved nytten af de hygiejniske foranstaltninger. Bogen viser, hvordan vi i det 20. århundrede har gjort hygiejne næsten identisk med renlighed, med sterilisation og udrensning af dårligdomme, ligesom den fremstiller opkomsten af en ny sans for hygiejne. Det er tankevækkende, at den antikke forestilling om Hygieia, om den sunde og fornuftige levevis, i vores kultur er blevet til Ajax og rengørings hvide tornadoer til et næsten vanvittigt rengøringsprojekt, der lugter af sæbe, sulfo og salmiak og bringer tankerne hen på vore husmødres renlighedsidealer.

Renlighedsidealet undersøges ikke for at påvise, at kampen mod støv og smuds er irrationel og burde opgives, men fordi en fremstilling af renselsesprocedurer og teknikker er en indfaldsvinkel til rationalitetens historie. Refleksioner over smudset og omgangen med det indgår i rationalitetens praktiske idéhistorie. I stedet for at forfølge rationalitetens selvtematisering i filosofihistorien viser bogen det frugtbare i at forfølge rationaliteten i de sociale ordningsformer og i den konkrete hverdag.