historisk indsigt i Rusland midt i 1800-tallet.   I Lyset skinner i mørket følger vi Fjodor Dostojevskij fra barndommen i  lægehjemmet ved fattighospitalet i Moskva til ungdommen i Sankt-Petersborg, hvor han gennemgik uddannelsen til militær-ingeniør, men samtidig fordybede sig i litteraturen og selv begyndte at skrive. Han trådte ud af militæret og satsede alt på sin første roman, der gav ham en strålende debut.                  Han involverede sig i en politisk sammensværgelse, blev arresteret og dømt til døden, men benådet af tsaren på skafottet og i stedet straffet med tugthus og militærtjeneste i Sibirien. Det lykkedes ham at kæmpe sig tilbage og genvinde sit litterære ry, men personlige og økonomiske problemer tvang ham til at flygte til eksil i Vesteuropa i fire år. Vi hører om kvinderne i hans liv, om hans spillelidenskab og epilepsi og om hans anden kones enestående kærlighed og tålmodighed, hans glæde over børnene og familielivet.           Hans ofte dystre og dybe romaner, Forbrydelse og Straf og Kældermennesket skabte ham et voksende ry, til han døde på berømmelsens tinde.                  Sideløbende med historien om Dostojevski tegnes et billede af to tsarer, Nikolaj I og Aleksander II og den historiske udvikling i Rusland på Dostojevskijs tid.