1914 besættes af Japan, Englands allierede i krigen mod Tyskland, kommer parret i klemme. På grund af deres tyske statsborgerskab er de ’fjender af Japan’ og interneres på den lille ø Rongrong, der er mindre end Sprogø. Som eneste hvide og uden kontakt til omverdenen, mens krigen raser i Europa.

Det sætter parret under hårdt pres, ikke mindst da USA går ind i krigen mod Tyskland. I slutningen af verdenskrigen ramler alt for Carl og Mathilde; som missionærer og som par. Han er under mistanke for at begå underslæb mod ABCFM, og desuden afsløres han i at have sex med unge indfødte piger. Endelig arresteres han for politisk modstand mod besættelsesmagten, og både Carl og Mathilde kommer for den stedlige japanske militærdomstol.

Mathilde klarer frisag og flytter ind hos en anden ABCFM-missionær, Jessie Hoppin, mens Carl bliver sat i husarrest. Her forsøger han at konspirere mod Jessie Hoppin, som nu har ledelsen af missionsarbejdet. Da Japan i efteråret 1918 beslutter at deportere ægteparret til Tyskland, må Jessie Hoppin sende en bodyguard med på rejsen for at beskytte Mathilda mod den efterhånden utilregnelige ægtefælle.

Sideløbende sætter missionsselskabet en redningsaktion i værk for at redde Mathilde. Når skibet lægger til i Tokyo, skal en lokal ABCFM-missionær deltage i afhøringen af parret og prøve at sikre hende opholdstilladelse. Missionen lykkes. Blandt andet fordi Mathilde har fortalt de japanske myndigheder om nogle ’hemmelige dokumenter’, som Carl på et tidspunkt havde bedt hende være kurér for, men som hun af frygt for at blive antaget som spion havde gemt. Hun får lov at blive, mens Carl afskibes til Shanghaj, hvor der skal foretages yderligere efterforskning, og til slut til Tyskland 

Trods redningen er Mathildas kvaler ikke ovre, for selv om krigen slutter et par uger senere, kan hun på grund af sit tyske statsborgerskab ikke som planlagt rejse tilbage til USA. Først da USA i 1921 omsider slutter fred med Tyskland, får hun indrejsetilladelse. I mellemtiden bor hun, uvis på sin fremtid, hos amerikanske missionærer i Japan.

Tilbage i USA hjælper ABCFM Mathilda til en uddannelse som sygeplejerske og med at blive skilt, selv om det sidste strider mod selskabets kodeks. Hun arbejder i mere end 40 år på et psykiatrisk hospital i Chicago og bliver udnævnt til æresborger i byen, da hun efter sin pensionering fortsætter med at arbejde gratis – af taknemmelighed til den amerikanske stat. I 1977 dør hun, ugift og uden at have genset sit fødeland.