Fra første færd sker der også perspektivskift og sammenstød, som lader sproget pege på nye, glemte og uvante sammenhænge.Især i samlingens begyndelse foldes et rejsetema ud, der er bl.a. rulletrapper, lufthavn, perron, og museumsbesøg.Marianne Larsen skriver på et ”mærkelighedssprog”, der indeholder hendes specialiteter såsom nysammensatte ord. Disse ord rummer ofte centrale tematiske modsætninger i sig selv.Marianne Larsens digtning er paradokssøgende og humoristisk på måder, der vokser ud af en helt særlig sproglig sensibilitet. Det er ikke, som i megen poesi, metaforikken som spiller hovedrollen, men en hel række sprogmekanismer.