at være diversitetskulturel i sit gudstjenesteliv. De nye gudstjenester skaber dermed rum for samtidsreligiøsitet. Sekulariseringen betyder ikke, at religionen mister sin betydning i samfundet – men at den finder nye, individuelle udtryk. Tendensen i de nye gudstjenesteformer er, at de trækker kropslige, sanselige, musikalske, kunstneriske og sproglige former med ind i kirkerummet, som også kan genfindes i samfundet generelt. Samtidig er de udtryk for, at den kristne tro ikke er statisk, men under fortsat forandring, og nye forskydninger og forståelser træder frem, ligesom nye gudstjenesteforsamlinger opstår.

Jette Bendixen Rønkilde og Jørgen Demant har samlet 10 eksempler på nye gudstjenesteformer, hvor den enkelte præst, kirke- og kulturmedarbejder eller organist præsenterer og reflekterer over hver deres koncept. I anden del af bogen perspektiverer 10 fagpersoner de nye tendenser og bringer, med udblik mod folk og samfund og tilbageblik mod tradition og historie, analyser af, hvad det betyder, at gudstjenestelivet er under forandring.