En bog, der handler om krigens gru, men som også er en kærlighedsroman.
+ret er 1910, og den tyveårige Stephen er betalende gæst hos en fransk familie. Han er selv uden familie og følelsesmæssigt hungrende, og forfører sin værts meget yngre kone Isabelle. Stephen får hende til at forlade familien, og de to lever for en tid meget sparsommeligt i en fransk provinsby. Da Isabelle opdager, at hun er gravid, forlader hun ham. Han har vakt hende seksuelt, men hun er ikke sikker på, at hun elsker ham.
Da de mødes seks år senere, fortæller hun ham om sin kærlighed til en tysk soldat, men hun siger intet om den lille pige, hun har født. Isabelle dør af den spanske syge, men har aftalt med sin søster, Jeanne, at hun skal tage sig af barnet.
Hovedparten af romanen foregår i skyttegravene fra 1916 til 1918, og det er forfærdende læsning. Alle krigens rædsler er med: lusene, maden, granaterne og de umenneskelige forhold, og Stephen kan se det absurde i krigen, der udkæmpes på den frodige markjord, mens lærkerne synger foroven.
Stephen forenes med Jeanne efter krigen, og de tager den lille pige til sig, som senere bliver mor til Elizabeth, den samlende figur, der i 1978 prøver at finde ud af sin bedstefars historie.