og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på.

I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret?

Mobning gentænkt

ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.