Morgen og aftenRomanaf Jon Fosse

Jon Fosse (f. 1959) er en af de mest produktive forfattere i norsk samtidslitteratur. Fra debuten i 1983 og frem til i dag har han udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og en række dramaer. Med sin særlige skrivemåde, hvor gentagelsen og musikken spiller en stor rolle, indtager Fosse en særstilling i norsk litteratur. Fosse har det til fælles med fx Tor Ulven og Jan Kjærstad at han insisterer på at "den gode litteratur er et gode i sig selv", men mens Kjærstad henter sine modeller fra blandt andet kvantefysik og dataprogrammer, er det musikkens rytme som ligger til grund for gentagelserne i Fosses tekster. Som Mathilde La Bardonnie skrev i Liberation: "I Jon Fosses sprog er rytmer og intervaller så mesterligt gennemarbejdede at man må tænke på bestemte stykker af Bach."
I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, hans skuespil opføres flittigt over hele Europa og Fosse bliver ofte kaldt vor tids Ibsen. Alene til næste år regner man med over 100 opsætninger af Fosses stykker i Europa, heraf flere i Danmark. På trods af dette er hidtil ingen af Fosses bøger oversat til dansk.

Morgen og aften, der udkom på norsk sidste år, handler om livets morgen og aften, om fødsel og død, om den første og den sidste dag i Johannes' liv. Vi befinder os et sted på Vestlandet i Norge, i verdens udkant, hvor folk lever af at fiske og livet drejer sig om de ting som spiller en afgørende rolle i dagligdagen: Mad, vand, bolig, arbejde, redskaber. Konen, barnet, venskabet. Og sproget udgøres af en slags ordenes elementarforråd.
Den korte første del handler om fødsel. Fiskeren Olai farer forvirret omkring mens gamle jordemor Anna bistår hans kone Marta med at føde sønnen Johannes. I anden del er et menneskeliv passeret. Johannes er blevet gammel, hans kone er død, og han selv befinder sig i livets aftentime. Vi følger ham gennem en dags trivielle rutiner, tilsyneladende er alt ved det gamle, men langsomt går det op for Johannes hvor fremmed alt er. Han er nærmest lige så frisk som da han var ung, men alt er som forandret. Johannes møder personer der længe har været døde, han taler med dem og foretager sig ting sammen med dem, men pludselig er de væk igen. Og da han på et tidspunkt møder sin datter Signe går hun direkte igennem ham og hører ham ikke da han taler til hende. Gradvis går det op for en at Johannes i virkeligheden er død, og at hans gamle ven Peter, som færger ham over på hans sidste rejse, til stedet hinsides, er stand-in for Skt. Peter. Og da Johannes spørger hvor de skal hen, svarer Peter:
- Det er ikke noget sted, og derfor har det heller ikke noget navn. - Er det farligt? siger Johannes. - Farligt er et ord, der er ingen ord dér hvor vi skal hen, siger Peter. - Er det ondt? siger Johannes. - Der er ingen kroppe dér hvor vi skal hen, så ondt findes ikke, siger Peter. - Men sjælen, gør det ondt i sjælen der? siger Johannes. - Der er ikke noget dig og mig dér hvor vi skal hen nu, siger Peter. - Er det godt at være der? siger Johannes. - Det er hverken godt eller ondt, men stort og roligt og lidt sitrende, og lyst, hvis jeg nu skal sige det med ord som ikke siger så meget, siger Peter

Morgen og aften er således både en roman om det enkle livs grundvilkår og livets store spørgsmål. Bogens musikalitet og varme humor og dens langsomhed, som får en til at tænke på Tarjei Vesaas, gør den til en vidunderlig læseoplevelse. Ikke mindst overgangen mellem liv og død og den sidste rejse er smukt skildret. Og på den sidste side i romanen, hvor Johannes tager skridtet over i dødsriget og ser sin egen begravelse fra oven, ophører sproget:
- Nu skal ordene forsvinde, siger Johannes, og Signe ser præsten kaste jord på Johannes' kiste og hun tænker at du var lidt af en type du kære Johannes far, sær og egen var du, men også god, og svært havde du det, det ved jeg, brækkede dig hver morgen du stod op, men god det v